METERVARER SALG HOS
HOW TO DO FASHION
Hos How To Do Fashion i Vanløse er der løbende mulighed for at kigge forbi den fysiske stofbutik House of Fabrics, hvor der er åbent efter nærmere aftale.
Siden september 2021 har du her kunnet mærke de skønne kvaliteter mellem fingrene og blive guidet til de bedste materialer til dit projekt.
Kig forbi House of Fabrics hos How To Do Fashions, Støvringvej 19, kld., 2720 Vanløse
ONLINE METERVARER SALG
Hos How To Do Fashion er der nu mulighed for online at købe metervarer mm. i webshoppen House of Fabrics.
Stoffet indkøbes fra de store modehuses restlager samt andre særlige steder, hvor også unikke materialeprøver i mindre metermål indgår.
De overvældende valg af skønne farver og materialer findes fra februar 2022 på hjemmesiden www.howtodofashion.dk
BABY- OG BØRNETØJ
Underviser: Signe Bressig
Niveau: Der er ingen krav til sy-kundskaber, bare du har lyst til at sy.
Sy til børn og børnebørn i str. 0-10 år, med udgangspunkt i børns behov for bevægelsesfrihed. Fordyb dig i større projekter eller skab enkle modeller, som kan sys igen med nye detaljer, farver og i forskellige størrelser. Få individuel hjælp og vejledning til at få syet flot tøj i lækre materialer og med en god pasform.
Medbring materialer, almindeligt sygrej og egen symaskine hvis du har (der er et begrænset antal til udlån)
SY KJOLEN TIL DIN KROPSTYPE
Underviser: Signe Bressig
Niveau: let øvet/øvet. Der vil være individuel undervisning efter behov og fagligt niveau.
Ønsker du et kjolesnit, der tager hensyn til dine former? Passer du sjældent samme størrelse på over- og underkrop eller har din krop ændret sig med tiden? På disse kurser konstruerer og sammensætter vi forskellige designs og/eller størrelser i én og samme kjole, så du efter kurset selv kan arbejde videre med principperne bag DesignBlocks.
Medbring materialer, almindeligt sygrej og egen symaskine hvis du har (der er et begrænset antal til udlån)
SÆT LIV I GAMLE KLUDE – STRIK OG SYNING
Undervisere: Charlotte Kofoed Westh og Signe Bressig
FOF i samarbejde med Greve Museum
Niveau: Lidt kendskab til syning og strik
Sted: Greve Museum
Vi re-designer tøj, tasker og tilbehør. Vi kombinerer strik & syning og skaber nye, bæredygtige modeller af restmaterialer og genbrugstøj. Mulighederne er mange. Fx kan slidte cowboybukser blive til en smart taske, en kjole eller striktrøje, der ikke længere bruges kan blive til en pude, en herreskjorte kan blive en dameskjorte med nye detaljer… – drøm, design og vær kreativ med de gamle klude.
Du får inspiration og individuel vejledning – samt nye selvgjorte produkter og gode tips med hjem. Medbring almindeligt sy- og strikkegrej inkl. symaskine, tråd og strikkepinde samt genbrugsfund, garnrester og evt. andre materialer, du ønsker at anvende.
WORKSHOP EFTER AFTALE
& CRAFT-PSYKOLOGI
Formidler / Underviser: Signe Bressig
Niveau, syning: Der er ingen krav til sy-kundskaber, bare du har lyst til at sy.
Hvis I er en gruppe, der ønsker at arrangere en workshop med syning, kan det sagtens lade sig gøre. Jeg kommer gerne ud til Jer og underviser i fx. re-design og bæredygtig syning i form af skjortepuder, multibags, nederdele eller andet vi aftaler.
Jeg har mulighed for at leje et lokale til Jer – i de skønne omgivelser på Cafe Åsen i Køge, hvis I ikke selv har lokaler til rådighed.
Tidligere har jeg afholdt workshop på bl.a. Ubbely Krisecenter, hvilket resulterede i 8 glade kvinder med hver en selvsyet multibag, selvom nogen aldrig havde syet før. Alle kan lære at sy.
Craft-psykologi
Det er også muligt at kombinere en workshop med et oplæg om Craft-Psykologi – Håndværk for krop og sjæl.
Oplægget handler om de mange sundhedsfremmende effekter, der er ved at udføre et håndværk. Hvorfor er det sundt? Hvornår er man i flow? Hvad sker der i hjernen?
Mini-workshops med håndarbejde af forskellig art indgår i arrangementet alt efter ønsket tidsforbrug.
Kontakt mig for nærmere information omkring fagligt indhold samt det praktiske som symaskiner, materialer, sykits, forplejning, tid, pris mm. vedr. den ønskede workshop.