SYNING FOR BEGYNDERE 1 – MATERIALER & NEDERDELE
Underviser: Signe Bressig
Niveau: Nybegynder/Begynder
Sted: Vanløse, hos How To Do Fashion
Drømmer du om at lære at sy tøj til dig selv?
Få en god start. Er du nybegynder og vil du gerne i gang med at sy tøj til dig selv, så er dette hold et rigtig godt sted at starte.
Disse hold er fordelt på 4 onsdage á 3 timer. På dette hold skal du sy en nederdel. Du kan vælge mellem 3 nederdelsmønstre, som alle tager udgangspunkt i, at du er begynder.
På dette hold er der lidt fælles materialeundervisning, og ellers er det individuel hjælp og vejledning.
Hvis du ikke har en symaskine, så er du velkommen til at låne en til undervisningen. Men har du en, er det en god idé at tage den med, så du kan blive tryg ved den. Du kan også få hjælp til at komme godt fra start, hvis du ikke før har syet på symaskine eller overlocker.
Ligeledes bliver du guidet igennem fra start til slut i hele processen med at sy din nederdel. Der er plads til alle (max 8 deltagere pr. hold), bare du har lysten til at komme i gang med at sy tøj til dig selv.
SYNING FOR BEGYNDERE 2 –
FRI LEG
Underviser: Signe Bressig
Niveau: Begynder/let øvet
Sted: Vanløse, hos How To Do Fashion
Drømmer du om at lære at sy tøj til dig selv? Kom godt i gang. Er du begynder eller let øvet, og vil du gerne i gang med at sy tøj til dig selv, så er dette hold et rigtig godt sted at komme fra start.
Disse hold er på 3 – 7 gange afhængig af sæson. Varigheden er 3 timer pr. gang og der er max 8 kursister på et hold. Her er der ingen låste opgaver – du kan sy hvad du vil, med kyndig vejledning og hjælp til alt fra symaskinen til lettere design, konstruktion og syning samt nemmere tilretninger.
Der er ingen fællesundervisning men individuel hjælp og vejledning.
Hvis du ikke har en symaskine, så er du velkommen til at låne en til undervisningen. Men har du en, er det en god idé at tage den med, så du kan blive tryg ved den.
SYNING & TILSKÆRING
Underviser: Signe Bressig
Niveau: begynder/øvet. Der er ingen min. krav til sy-kundskaber, bare du har lyst til at konstruere og sy.
Sted: FOF Køge Bugt, Den Hvide By, Køge
Vil du gerne sy unikt tøj med god pasform? Så er disse hold måske noget for dig. Få individuel hjælp og vejledning til at skabe velsiddende og flot syet tøj. Du kan fx arbejde med købemønstre, mønstertilpasning, grundmønstre, designudvikling, pasformer tilpasset din kropstype, syteknikker eller bare hygge-sy i selskab med andre sy-entusiaster. Du kan lade dig inspirere fra (sy)blade eller vi kan sammen finde ud af hvilke detaljer, der klæder dig bedst.
Medbring materialer, almindeligt sygrej og symaskine hvis du har (FOF har nogle få til udlån). Der må påregnes udgifter til ekstra materialer, hvis du får brug for dette.
INTERIØR & ACCESSORIES – SY EN MULTIBAG ELLER SKJORTEPUDE
Underviser: Signe Bressig
Niveau: Der er ingen krav til sy-kundskaber, bare du har lyst til at sy.
Sted: FOF Køge Bugt, Den Hvide By, Køge
Sy en multibag med lynlås i lige den størrelse og facon du har brug for. Eller sy skjortepuder af en aflagt skjorte. I løbet af en enkelt workshop kan nå i mål med dit projekt – en personlig gave eller ting til dig selv, som du både har designet og syet. Der vil være individuel vejledning, og du får en vejledning med hjem, så du kan fortsætte med flere eksemplarer af eget design.
Medbring almindeligt sygrej, symaskine hvis du har (der er nogle få til udlån) samt materialer (liste udsendes inden kursusstart) – eller køb et sy-kit på kurset indeholdende det du skal bruge (100-150kr., som afregnes direkte med underviser).
REDESIGN & BÆREDYGTIG SYNING
Underviser: Signe Bressig
Niveau: Der er ingen krav til sy-kundskaber, bare du har lyst til at sy, redesigne eller lære tilskæring.
Sted: Greve Kulturbase, Ungdomsskolen
Gersager Alle 1, 2670, Greve
Sy bæredygtigt tøj, tasker og tilbehør til klædeskab og bolig. Vi re-designer, upcycler og reparerer eller syr nye, mindre projekter. Medbring selv restmaterialer, genbrugsfund eller tøj du ikke længere bruger. Du kan skabe unik beklædning og accessories, spare på tøjbudgettet og mindske tøjspild. Du får inspiration, individuel vejledning, nye selvgjorte produkter og tager del i et hyggeligt sy-fællesskab. På skolen er der lidt mønstre og lidt stof, men vi kan også købe metervarer eller genbrugstøj efter behov.
Medbring evt. egne materialer, almindeligt sygrej – og HVIS du har en symaskine du gerne vil lære bedre at kende. Ellers er der det du skal bruge på skolen.
LAV DINE EGNE SNEAKERS
Underviser: Signe Bressig
Niveau: Begynder
Sted: Vanløse, hos How To Do Fashion
Drømmer du om at lave dine egne sko? På denne workshop skal du lave dit eget par sneakers, eller et par til en du holder af. Alle kan være med, uanset om du er vant til at bruge dine hænder eller om håndarbejde er nyt for dig. Du skal dog ikke have slidgigt i hænderne eller meget svage hænder.
Slutproduktet er et par færdige sko, som du kan gå ud i verden med. Vi arbejder med gummisåler, vegetabilsk garvet læder og manuelt værktøj. Du kan lave sko i str. 36 til 47 og sålerne findes i sort, hvid og natur.
Selve workshoppen varer 5 timer og på den tid kan du godt nå at lave 1-2 færdig sko.
ARRANGEMENTER / ANDET
- STOFSALG
- WORKSHOPS
- POP-UPS
- BABY- OG BØRNETØJ
- DESIGNBLOCKS – sy kjolen til DIN kropstype
- CRAFT PSYKOLOGI – de sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde/håndværk